Kontrol over fortællingen: Moderne hasbara, digital propaganda og psykologien bag opfattelsen i Israel-Palæstina-konflikten
I moderne konflikter er information ikke længere kun baggrunden for krig – det er krigen. Billeder, ord, hashtags og algoritmer fungerer nu som våben lige så sikkert som bomber og kugler. Kamppladsen er ikke kun Gaza, Vestbredden eller FN’s sale – den er også din telefonskærm, din nyhedsfeed og dine følelsesmæssige reflekser. Kampen handler ikke kun om territorium, men om sandhed, erindring og moralopfattelse. Og i denne arena er Israels propagandamaskine – kendt som hasbara – opstået som en af de mest avancerede og aggressive narrative operationer i verden.
Traditionelt oversat som “forklaring” præsenterer hasbara sig selv som offentlig diplomati: et forsøg på at “klargøre” Israels handlinger for det globale samfund. Men i praksis fungerer det som en omfattende, statsstøttet psykologisk og digital indflydelsesoperation. Dets formål er ikke kun at overbevise, men at kontrollere historien – hvem der ses som offer eller aggressor, legitim eller kriminel, menneskelig eller disponibel.
De seneste to år, midt i Israels forstærkede angreb på Gaza og den globale stigning i digital aktivisme, er hasbara trådt ind i en ny fase. Det er ikke længere begrænset til pressemeddelelser eller statsmedier, men opererer nu gennem algoritmer, influencer-netværk, desinformationskampagner og virksomhedsgennemtvingelse. Platforme som X (tidligere Twitter) og TikTok, der engang blev forestillet som demokratiserende rum, er blevet digitale slagmarker, hvor synligheden af lidelse – og legitimiteten af modstand – underlægges algoritmisk sletning.
På samme tid håndhæver magtfulde milliardærer som Larry Ellison, der nu har stor indflydelse på både TikTok og traditionelle medier gennem Oracle og Skydance/Paramount, ideologisk konformitet ovenfra og ned. Pro-palæstinensiske stemmer bliver i stigende grad sjældne, ikke kun gennem statslig censur, men gennem arbejdsgiverpolitikker, algoritmisk undertrykkelse og psykologisk manipulation indbygget i de platforme, vi bruger til at forstå verden.
Men på trods af alt dette vedvarer sandheden.
Øjenvidneberetninger, digitale arkiver og global bevidsthed har begyndt at modstå og bryde hasbara-illusionen. Målet med dette værk er at dokumentere, afsløre og udstyre læsere med værktøjer til at forstå og udfordre illusionen – før den selv bliver til virkeligheden.
Evolutionen af hasbara – Fra Den Kolde Krigs diplomati til digital dominans
“Hasbara” (הסברה) betyder bogstaveligt “forklaring” på hebraisk. På overfladen antyder det opklaring eller offentlig diplomati – Israels forsøg på at “forklare sig selv” til verden. Men hasbara er ikke kun forklarende; det er performativt, forebyggende og manipulerende. Det er et koordineret propagandaramme udarbejdet til at kontrollere globale narrativer om Israel, især i konteksten af dens besættelse af Palæstina.
I modsætning til traditionel public relations er hasbara militariseret og institutionel, rodfæstet i sikkerhedsstaten og praktiseret på tværs af platforme, sprog og discipliner. Det handler ikke om at vinde en debat – det handler om at definere betingelserne for virkeligheden før debatten overhovedet starter.
Oprindelsen: Fra zionistisk advocacy til statslig propaganda
Frøene til hasbara blev sået længe før Israels grundlæggelse i 1948. Zionistlede i begyndelsen af det 20. århundrede genkendte vigtigheden af at forme vestlig offentlig mening. Figurer som Chaim Weizmann og Theodor Herzl var ikke kun diplomater, men narrative iværksættere, der arbejdede på at overbevise britiske og amerikanske eliter om, at zionismen var et moderne, civiliserende projekt snarere end et kolonialt et.
Efter etableringen af den israelske stat overtog hasbara en mere formel rolle. Gennem Den Kolde Krig fremstillede israelske embedsmænd staten som en liberal forpost for demokrati i en fjendtlig arabisk region, i tråd med amerikanske værdier og vestlige frygt for sovjetisk indflydelse.
Nøglemål for tidlig hasbara inkluderede:
- Retfærdiggørelse af Nakba (den tvangsflytning af over 700.000 palæstinensere i 1948)
- Omdøbning af besættelsen i 1967 af Vestbredden, Gaza og Østjerusalem som en “forsvarssag”
- Afledning af kritik fra militære handlinger som Libanonkrigen i 1982 og undertrykkelse af intifadaerne
I hver af disse perioder støttede hasbara sig til vestlig presse, diplomatiske allierede og jødiske diaspora-institutioner for at forstærke Israels version af begivenhederne. Det portrætterede Israel som lille, belejret og moralsk overlegen – på trods af at det besad overvældende militær magt.
Institutionalisering: Opløftningen af hasbara-bureaukratiet
I 1970’erne og 80’erne blev hasbara formaliseret inden for den israelske stat. Udenrigsministeriet, Strategi- og Udenrigskontoret og IDF’s talspersonenheder udviklede hver propagandafløje fokuseret på at forme international mening.
Nøgludviklinger inkluderede:
- Grundlæggelsen af Hasbara-afdelingen inden for Udenrigsministeriet
- Træningsprogrammer for israelske diplomater og soldater i “narrativ disciplin”
- Brugen af AIPAC og tilknyttede lobbyer til at koordinere amerikanske meddelelsesbeskeder
- Partnerskaber med PR-firmaer, tænketanke og store amerikanske medieudbydere
Dette handlede ikke kun om at sætte Israel i godt lys – det handlede om at delegitimere palæstinensisk modstand, omformulere kritik som antisemitisme og påvirke politisk beslutningstagning i vestlige hovedstæder.
Hasbara-håndbogen: Propaganda i praksis
I 2000’erne bevægede hasbara sig ud over traditionel diplomati ind i masmedieindflydelse og desinformations-teknikker. Et nøgleartefakt fra denne periode er “Hasbara-håndbogen”, en guide, der blev vidt udbredt blandt Israel-forkæmpere i den tidlige internetæra.
Håndbogen skitserer retoriske strategier såsom:
- Point-scoring vs. sandhedssøgen: Altid sigt efter at vinde argumentet, ikke forklare problemet
- Følelsesmæssige appeller: Vækk frygt, skyld og traume (f.eks. konstante referencer til Holocaust eller terrorisme)
- Omstilling: Når udfordret på Israels handlinger, skift til Hamas, Iran eller antisemitisme
- Diskreditér og delegitimér: Angrib budbringeren, ikke budskabet – især kritikere, journalister og akademikere
Disse taktikker er ikke begrænset til statslige aktører. De spredes nu gennem studentegrupper, diasporaorganisationer og online frivillige, der danner en global hær af digitale propagandister.
Hasbara 2.0: Det digitale skift
Den ægte transformation kom i 2010’erne og accelererede i 2020’erne. Da traditionelle medier mistede indflydelse og sociale medier vandt dominans, skiftede hasbara fokus. Det begyndte at koncentrere sig om influencer-kampagner, AI-moderation, algoritmisk ingeniørvidenskab og realtids digital desinformation.
Nøgludviklinger inkluderer:
- IDF’s “Talspersonens Enhed” der skaber virale TikToks for at omformulere luftangreb som heltemod
- Civile “hasbara-krigere” koordineret på WhatsApp og Telegram for masseanmeldelser af pro-palæstinensiske opslag
- Den israelske regerings finansiering af multi-million dollar digitale kampagner for at oversvømme platforme med pro-israelsk indhold, især under perioder med eskaleret vold
- Det 2019 israelske ministeriums bud på 3 millioner NIS for en hemmelig social media-operation rettet mod “delegitimiseringskampagner”
Disse indsats kulminerede i hvad analytikere kalder Hasbara 2.0 – et propagandaregime tilpasset platformæraen, hvor hastighed, viralitet og følelsesmæssig manipulation betyder mere end fakta eller politik.
Da Elon Musk købte Twitter sent i 2022 og omdøbte det til X, trådte platformen ind i en ny ideologisk fase. Markedsført som et tilflugtssted for “ytringsfrihed” udviklede X sig hurtigt til noget langt mere partisk: en slagmark for statsallieret informationskrigsførelse, hvor Israels hasbara-apparat fandt frugtbar jord til at forstærke sine beskeder, undertrykke dissent og forme offentlig opfattelse af Israel-Palæstina-konflikten i realtid.
Mens Twitter længe har haft problemer med bias og moderationsasymmetrier, markerer post-Musk-æraen en dramatisk eskalering i statsnær narrativ ingeniørvidenskab – med den israelske regering, IDF og tilknyttede netværk, der fuldt ud udnytter platformændringer, ledelsens sympati og algoritmisk uklarhed for at forankre et dominerende perspektiv.
Umiddelbart efter Hamas-angrebene den 7. oktober 2023 og Israels efterfølgende angreb på Gaza gik hasbara-operationer i overgear. På samme tid blev X strukturelt justeret med disse indsats:
Algoritmisk bias
- Pro-israelsk indhold steg i synlighed, ofte med oppustet rækkevidde på trods af lav engagement.
- Pro-palæstinensiske opslag blev begravet, skyggebaneret eller flagget som “terrorstøttende”, selv når de blev postet af journalister eller akademikere.
- Træffende emner som #Gaza forsvandt mystisk fra platformens synlighedsværktøjer under perioder med intens bombardement og civile dødsfald i Gaza.
Godkendelser fra Elon Musk
- Musk personligt boostede konti kendt for at sprede desinformation eller højt partisk pro-israelsk indhold.
- Han platformede figurer med bånd til israelske indflydelsesnetværk, inklusive dem, der gentog IDF-beskeder under kritiske militære operationer.
- I mange tilfælde ekkoede Musk hasbara-talepunkter selv og omformulerede kritik af Israel som sikkerhedstrusler eller “ekstremistisk propaganda”.
Politikændringer, der favoriserer censur
- “Community notes”-funktionen, der skulle tilføje kontekst, blev ofte våbeniseret til at underminere pro-palæstinensiske stemmer.
- Masse-suspensioner rettede sig mod journalister, kunstnere og endda overlever, der postede realtidsoptagelser af begivenheder i Gaza.
- Dissenting stemmer blev ofte mærket som “misinformation” uden appel eller forklaring.
Sammen skabte disse strukturelle ændringer, hvad brugere begyndte at kalde en “Hasbara Feed” – en manipuleret version af virkeligheden, hvor kun én side af en brutal konflikt konsekvent var synlig, og empati for den anden blev algoritmisk afskrækket.
Digitale brigader og indholdsoversvømmelse
Hasbaras succes på X har aldrig kun afhængig af algoritmer. Menneskelig indgriben – ofte koordineret – har spillet en stor rolle.
Digitale brigader:
- Frivillige og betalte hasbara-influencere arbejder i netværk for at masserapportere pro-palæstinensiske konti.
- Disse netværk oversvømmer kommentarer med scriptede talepunkter, afsporer tråde med chikane og sår misinformation, der er svær at korrigere, når den bliver viral.
Oversvømmelese-strategi:
- Under højprofilerede øjeblikke (f.eks. hospitalsbombardementer, FN-resolutioner) bliver X oversvømmet med pro-israelske infografikker, AI-genereret indhold eller følelsesmæssigt manipulative videoer, der portrætterer IDF-soldater som modvillige humanitære.
- Formålet er ikke kun overbevisning – det er volumenkontrol. For at drukne kritiske opslag gennem ren mætning.
Denne praksis støttes af statslige partnerskaber. Den israelske regering har dokumenteret investeringer i social media-propaganda, inklusive:
- En 145 millioner dollars offentlig diplomati-kampagne rettet mod vestlige publikum.
- Et 2019-bud på millioner af shekler for digital indflydelsesoperationer.
- Offentligt indrømmede planer fra Netanyahu om at bruge social media som et “våben” i formning af amerikansk offentlig mening.
Narrativ framing: Fra offerrolle til moralsk berettigelse
Xs transformation til en hasbara-forstærker har også skiftet narrativ framing af konflikten:
- Israel fremstilles som det evige offer, uanset militær asymmetri eller civile tab påført.
- Palæstinensere knyttes konsekvent til terrorisme, dehumaniseret gennem sprog og visuelle signaler, selv når det handler om børn eller hospitaler.
- Strukturel vold, besættelse og apartheid gøres usynlige ved at omformulere hver eskalering som en spontan forsvars handling.
Disse framinger forstærkes gennem:
- Blå-tjek-influencere (ofte betalte), der poster viralt indhold under bombardementer.
- AI-genererede tråde, der bruger følelsesmæssigt overbevisende sprog og billeder for at opretholde støtte til militære handlinger.
- Desinformations-taktikker, såsom falsk kobling af journalister eller NGO’er til Hamas for at diskreditere deres rapportering.
X er ikke længere en “bytorv”. Det er et militariseret informationssystem, hvor engagement bliver ingeniørvidenskabeligt, synlighed kontrolleres, og politisk dissent håndteres gennem både kode og tvang.
Dette markerer en farlig præcedens – ikke kun for Israel-Palæstina-konflikten, men for demokrati og digitale rettigheder globalt. Når én side af en krig nyder fuld-spektrum algoritmisk beskyttelse – og den anden står over for deboosting, forbud og bagvaskelse – er resultatet ikke debat. Det er produceret samtykke.
I begyndelsen af 2020’erne opstod TikTok som den mest magtfulde kulturelle og politiske platform for Gen Z. Med over en milliard brugere globalt og mere end 150 millioner i USA alene blev TikTok et rum, hvor globale narrativer ikke kun blev delt – de blev følt. Under krig, oprør eller uretfærdighed tjente det som en frontlinje for visuel vidnesbyrd: hurtig, ufiltreret og følelsesmæssigt direkte.
Det er netop denne rå magt, der gjorde TikTok til en trussel – over for regeringer, virksomheder og magtfulde narrative regimer som hasbara.
I begyndelsen fokuserede amerikansk granskning af TikTok på dataprivacy og frygt for indflydelse fra det kinesiske kommunistparti, på grund af ejerskab af den kinesiske tech-gigant ByteDance. Men i 2025 blev denne bekymring “løst”, da en 80% andel i TikToks amerikanske operationer blev solgt til et konsortium af amerikanske investorer, med Oracle – ledet af den pro-israelske milliardær Larry Ellison – der tog føringen i tilsyn med TikToks algoritme og datainfrastruktur.
Men det, der fulgte, var ikke en genoprettelse af neutralitet eller borgerlig frihed.
I stedet blev TikTok endnu et arm af ideologisk håndhævelse, især justeret med israelske statsinteresser, amerikanske udenrigspolitik-narrativer og milliardærers kulturelle indflydelse.
Købet, der erstattede ét imperium med et andet
I september 2025, under tv-partisk pres og gennem en Trump-æra executive order, blev TikToks amerikanske operationer effektivt beslaglagt og overdraget til amerikanske tech-eliter. Larry Ellisons Oracle overtog kontrol over datastyring og algoritmisk tilsyn – en beslutning fejret af national sikkerhedsfalk og forretningsmedier.
Men i bytte af kinesisk statslig indflydelse mod Ellisons ideologiske imperium “afpolitisererede” USA ikke TikTok – det omdirigerede simpelthen platformens loyalitet. Og den loyalitet er ikke neutral.
Ellison er ikke kun en forretningsmand. Han er:
- En vokal støtte til Israel og IDF
- En hovedfinansierer af pro-israelske politiske lobbyer og militære programmer
- Den finansielle arkitekt bag sin søns overtog af Paramount Global, der inkluderer CBS, Showtime og et bredt spektrum af amerikanske medier
Kort sagt spænder Ellisons indflydelse over:
- Big Tech (Oracle)
- Social Media (TikTok via Oracles infrastruktur)
- Mainstream Media (Paramount/CBS)
- Amerikansk Politik (en stor Trump-donor med bånd til Marco Rubio, blandt andre)
Han former ikke kun informationssystemet – han ejer det.
Ellison-doktrinen: Ideologisk kontrol som virksomhedskultur
Efter eskaleringen af Gaza-krigen sent i 2023 begyndte interne rapporter fra Oracle at dukke op. Disse afslørede en foruroligende virksomhedskulturændring under Ellisons indflydelse, især da Oracle positionerede sig til at overtage TikToks operationer.
Nøgludviklinger inkluderede:
- Ledelse krævende, at en “kærlighed til Israel” indbygges i virksomhedskulturen
- Medarbejdere, der udtrykte bekymring over israelske militære handlinger, blev henviset til virksomhedens mentale sundhedsressourcer
- Pro-palæstinensiske arbejdere stod over for disciplinær pres eller gengældelse for deres synspunkter
- Et åbent brev fra dusinvis af Oracle-medarbejdere tidligt i 2025 protesterende mod virksomhedens dybere bånd til israelsk militærteknologi og censuroperationer
Disse praksisser afspejler ikke kun bias – de vækker autoritær betingelse: ideen om, at afvigelse fra et pro-israelsk verdensbillede er et symptom på ustabilitet, forvirring eller illoyalitet.
Denne rystende atmosfære blev spejlet af ændringer på TikTok selv.
Censur på TikTok: Stille, målrettet og effektiv
Siden Oracle overtog kontrol over TikToks algoritme og infrastruktur har brugere rapporteret en række undertrykkelsestaktikker, der påvirker pro-palæstinensiske stemmer:
Synlighedsfald
- Opslag, der dokumenterer israelske luftangreb, civile dødsfald eller vidnesbyrd fra Gaza, begyndte at modtage markant lavere engagement end før købet.
- Hashtags som #FreePalestine eller #CeasefireNow blev periodisk throttlet eller gjort usøgbare.
- Videoer flagget som “grafiske” eller “vildledende” blev fjernet eller begrænset – selv når de var verificerede eller postet af journalister.
Målrettede kontohandlinger
- Fremtrædende palæstinensiske skabere og aktivister rapporterede skyggeban, konto-suspensioner og indholds-fjernelser uden varsel.
- Verificerede konti, der deler nyheder fra Gaza, så deres rækkevidde falde dramatisk, især under perioder med aktiv bombing.
Propagandafremme
- Pro-israelsk indhold, inklusive hasbara-stil infografikker og influencer-kommentarer, blev fremhævet mere prominent i For You-feeds.
- Sponsoreret indhold fra israelsk regeringslignende kampagner blev skubbet til amerikanske publikum, nogle gange framed som uddannelsesmæssige eller humanitære.
Denne indholdsasymmetri spejler lignende dynamikker observeret på X – men TikToks rækkevidde blandt yngre brugere gør det særligt farligt. Platformen er blevet et ideologisk opdragelsesgrund, hvor selektiv synlighed dikterer de moralske grænser for hvad der ses som normalt, acceptabelt eller “korrekt”.
Fra algoritmisk neutralitet til ideologisk krigsførelse
TikTok blev engang set som en platform, der tilbød underrepræsenterede stemmer – inklusive palæstinensere – et sted at blive hørt. Det var scenen for:
- Rå optagelser af bombardementer
- Personlige vidnesbyrd fra besatte territorier
- Virale solidaritetsbevægelser, der omgik mainstream nyhedsbiasser
Men under Oracle og Ellison skifter platformens ideologiske justering. Dette handler ikke kun om synlighed – det handler om værdi-kodning:
- Israelske soldater fremstilles som beskyttere.
- Palæstinensere fremstilles – eksplicit eller implicit – som trusler.
- Lidelse bliver algoritmisk kurateret til at favorisere én type sorg.
Dette er narrativ ingeniørvidenskab i stor skala – og det udføres under dække af “indholdsmoderation” og “mærkesikkerhed”.
Ellisons medieimperium: Forstærkning af narrativmuren
Erhvervelsen af TikTok er kun én knude i Ellisons bredere medie konsolideringsstrategi. Gennem Skydance Media og dets erhvervelse af Paramount Global kontrollerer Ellison-familien nu:
- CBS News
- Showtime
- Comedy Central
- Nickelodeon
- Paramount Pictures
- Globale streamingplatforme
Sammen med Oracle og TikTok spænder Ellisons indflydelse over næsten hvert stort medie for informationsforbrug, fra børneprogrammering til virksomhedsdatabaser til virale videoplatforme.
Med hans dybe politiske bånd og ideologiske stivhed er dette ikke kun medieejerskab – det er narrativ monopolisering. Og det bruges til at sanere krig, disciplinere dissent og definere grænserne for tilladt empati.
Propagandakraften ligger ikke kun i hvad den siger, men i hvad den gør ved sine.
Moderne hasbara – langt fra at være en relikvie fra Den Kolde Krig – er et højt udviklet psykologisk indflydelser system. Det afhænger ikke længere udelukkende af at kontrollere statsmedier eller spinne pressemeddelelser. Det lever nu i algoritmer, grænsefladedesigns, belønnings-systemer og sociale feedback-loops.
Hasbara i den digitale æra sigter ikke kun mod at overbevise – det sigter mod at betinge. At forme offentlig følelse, forme moralske reflekser, undertrykke dissent og ingeniørvidenskabeligt opfattelsen af konsensus.
Algoritmisk ingeniørvidenskab af følelse
Sociale medieplatforme kuraterer, hvad brugere ser gennem algoritmiske “feeds” designet til at maksimere engagement – men disse algoritmer bestemmer også, hvilken type information der belønnes eller gøres usynlig. Hasbara-operationer udnytter dette ved at sikre, at pro-israelsk indhold forstærkes, mens pro-palæstinensk indhold deboostes eller undertrykkes.
Resultatet er følelsesmæssig betingelse:
- Indhold, der støtter Israels narrativ, modtager likes, retweets og visninger – udløser dopamin-hits for brugeren og forstærker disse adfærd.
- Indhold kritisk over for Israel, uanset hvor præcist eller presserende, modtager ofte lidt eller ingen engagement – hvilket fører til frustration, selv-tvivl og tilbagetrækning.
Dette danner en belønning-straf-loop:
- Engagement = korrekthed
- Stilhed = skam
- Over tid justerer brugere ubevidst selv for at alignere med indhold, der performer godt, og forveksler synlighed med sandhed.
Ekko-kamre og produceret konsensus
Når platforme som X og TikTok booster én side af et politisk narrativ, skaber de digitale ekko-kamre – miljøer, hvor brugere gentagne gange udsættes for et smalt spektrum af meninger, der forstærker illusionen af universal enighed.
Dette har dybe psykologiske konsekvenser:
- Ifølge Aschs konformitetseksperimenter har tendens mennesker til at adoptere gruppe-meninger – selv når de kolliderer med personlige overbevisninger – hvis de opfatter sig selv som alene i dissent.
- Dette fører til pluralistisk uvidenhed: troen på, at ens private synspunkter er forkerte eller marginale, fordi ingen andre synes at dele dem.
- I Israel-Palæstina-konteksten betyder dette, at empati for palæstinensere opfattes som farlig eller unormal, selv blandt brugere, der føler den empati privat.
Resultatet er ikke kun stilhed – det er internaliseret forvrængning. Et voksende antal brugere begynder at mistro deres egne moralske instinkter.
Stilhedens spiral: Stilhed gennem isolation
Når brugere ser, at pro-palæstinensk indhold straffes – gennem forbud, lav rækkevidde, chikane eller arbejdsplads-konsekvenser – lærer de at selvcensurere. Dette er især sandt blandt:
- Studerende bange for akademiske eller professionelle konsekvenser
- Skabere, der frygter demonetisering
- Medarbejdere i pro-israelske virksomheder som Oracle, der har vidnet kolleger blive henvist til mentale sundhedsressourcer for dissent
Dette aligner med teorien om stilhedens spiral:
Mennesker er mindre tilbøjelige til at udtrykke en mening, hvis de frygter social isolation eller straf. Jo færre der taler, jo stærkere bliver opfattelsen af, at dissent er sjældent – hvilket forstærker stilheden.
Dette er præcis det miljø, hasbara sigter mod at skabe.
Pathologisering af dissent
I de seneste år er psykologisk tvang flyttet ud over feeden og ind i arbejdspladsen og fællesskabet. Rapporter fra Oracle under Gaza-krigen 2023–2025 afslører et dybt foruroligende mønster:
- Medarbejdere kritiske over for israelske handlinger blev henvist til mental sundhedsstøtte frem for at engagere sig i substansen af deres bekymringer.
- Ledelse krævede “kærlighed til Israel” som del af virksomhedskulturen – framing dissent som følelsesmæssig ustabilitet eller irrationelitet.
- I tech- og medie-rum pathologiseres pro-palæstinensiske synspunkter, mens støtte til Israel normaliseres som rationel, borgerlig og moralsk.
Denne taktik trækker fra autoritære playbooks: omformuler moralsk modstand som mental forvirring, behandle modstand ikke som et politisk perspektiv, men som en psykologisk afvigelse.
Følelsesmæssig udmattelse og udbrændthed
Måske den mest almindelige psykologiske effekt af moderne hasbara er følelsesmæssig træthed:
- Brugere, der forsøger at dokumentere grusomheder – især i Gaza – beskriver følelsen af at “skrige ud i tomheden.”
- På trods af beviser ignoreres eller slettes deres opslag.
- Mange beskriver følelser af håbløshed, angst eller afbrydelse fra peers, der ikke synes at bryde sig.
Dette fører til:
- Digital udbrændthed: Tilbagetrækning fra aktivisme på grund af konstant følelsesmæssig arbejde
- Moral dissociation: Den psykologiske afstand fra traume som overlevelsesmekanisme
- Empati-træthed: Numhed over for lidelse på grund af overeksponering og opfattet futility
I sidste ende er denne psykologiske erosion af solidaritet en af hasbaras mest effektive værktøjer. Ikke gennem censur alene, men gennem udmattelse.
Infantilisering af publikummet
En anden nøglestrategi for hasbara er overforenkling – framing af kompleks geopolitik gennem følelsesmæssigt manipulative tropes:
- Israel som det evige offer
- IDF som verdens “mest moralske hær”
- Palæstinensere som terrorister eller passive ofre uden agency
Denne følelsesmæssige framing infantilisere publikummet:
- Det afskrækker kritisk tænkning
- Det prioriterer følelsesmæssig loyalitet over faktuel nuancering
- Det dyrker moralske binæriteter – godt vs. ondt, os vs. dem – uden plads til kontekst, historie eller strukturel kritik
Brugere trænes ikke til at forstå, men til at føle i den korrekte retning. Og afvigelse fra det følelsesmæssige script bliver socialt straffbart.
Hasbara og Vesten – Lobbyisme, lovkrigsførelse og kriminalisering af solidaritet
Hasbara stopper ikke ved at forme opfattelse. Dets ultimative mål er at omdanne opfattelse til magt – til lovgivning, militærfinansiering, handels politik og juridiske rammer, der straffer modstand og belønner medskyldighed.
I Vesten – især USA, Storbritannien, Tyskland og Frankrig – har hasbara udviklet sig til et politisk instrument. Det deployes ikke kun gennem virale videoer eller influencer-kampagner, men gennem lobbyisme, lovkrigsførelse, akademisk undertrykkelse og overvågning af civilsamfundet.
Lobby-infrastruktur: Motorhuset for vestlig hasbara
Hasbaras mest magtfulde udvidelse i Vesten er dens lobby-infrastruktur, især i USA. Organisationer som:
- AIPAC (American Israel Public Affairs Committee)
- ADL (Anti-Defamation League)
- StandWithUs
- The Israeli-American Council
- Og talrige mindre kendte PAC’er
…danner et forbundet netværk, der:
- Påvirker valg
- Former amerikansk udenrigspolitik mod Israel
- Udarbejder lovgivning for at undertrykke BDS-bevægelsen
- Pusher for antisemitisme-definitioner, der udligner anti-zionisme med hadtale
Disse grupper er ikke blot advocacy-organisationer – de er politikkens ingeniører, dybt indlejret i amerikansk politisk infrastruktur.
Finansiel hævstang:
- AIPAC alene brugte over 100 millioner dollars i 2022- og 2024-valgcyklusserne i USA, støttende kandidater, der lovede urokkelig støtte til Israel – selv mens dødstallet i Gaza steg.
- Politiske donationer bruges som en litmustest for loyalitet til Israel. Larry Ellison, for eksempel, angiveligt screenede politiske kandidater baseret på deres holdning til Israel før de tilbød finansiel støtte.
Kandidat-disciplin:
- Kandidater kritiske over for israelsk politik – som Ilhan Omar, Rashida Tlaib eller Jamaal Bowman – står over for koordinerede smear-kampagner, desinformationsangreb og primærudfordringer støttet af millioner i hasbara-alignet penge.
Dette niveau af indflydelse sikrer, at amerikansk udenrigspolitik forbliver låst i støtte til Israel, uanset offentlig mening, juridiske overtrædelser eller menneskerettigheds bekymringer.
Lovkrigsførelse: At gøre solidaritet til en forbrydelse
Hasbaras næste grænse i Vesten er lovkrigsførelse – brugen af retssystemer til at kriminalisere og intimidere støtter af palæstinensiske rettigheder.
BDS-kriminalisering:
Pr. 2025 har 36 amerikanske stater vedtaget love eller executive orders, der straffer individer eller virksomheder, der deltager i Boykot, Udtagelse og Sanktioner (BDS) aktiviteter mod Israel.
Disse love, mange skrevet i partnerskab med israelske lobbygrupper, kræver ofte:
- At entreprenører underskriver anti-BDS-ed
- Straffe studerende eller fakultet for pro-palæstinensisk aktivisme
- Undhholde offentlig finansiering fra organisationer anset for “anti-israelske”
Omdøbning af antisemitisme:
- Vestlige regeringer adopterer i stigende grad IHRA (International Holocaust Remembrance Alliance) definition af antisemitisme, der inkluderer kritik af Israel som en potentiel hadforbrydelse.
- Kritikere argumenterer for, at dette våbeniserer anklagen om antisemitisme for at stilne politisk diskurs og akademisk frihed.
- I Tyskland og Frankrig har denne definition allerede ført til politi-krakdown på pro-palæstinensiske demonstrationer, forbudte protester og undersøgelser af NGO’er.
Institutionel censur:
- Universitetsprofessorer, især i USA og UK, står over for voksende risiko for at undervise palæstinensisk historie eller udtrykke støtte til dekoloniseringsbevægelser.
- Organisationer som Canary Mission opretholder offentlige sortelister over studerende og forskere, der iværksætter for palæstinensiske rettigheder – lister ofte brugt af arbejdsgivere og immigrationsofficerer.
Overvågning og politisering af solidaritetsbevægelser
Parallel med lovkrigsførelse har hasbara-alignede regeringer og institutioner i stigende grad adopteret kontra-terror sprog for at overvåge og intimidere pro-palæstinensisk organisering.
Campus-overvågning:
- Universitetsafdelinger af Students for Justice in Palestine (SJP) overvåges, infiltreres eller suspendes under pres fra donorer og lobbygrupper.
- Campus-aktivister mærkes som radikale eller sikkerhedstrusler, især efter perioder med eskaleret vold i Gaza eller på Vestbredden.
NGO-intimidation:
- Hjælpegrupper, menneskerettighedsmonitorer og endda FN-organer anklages rutinemæssigt for “at støtte terrorisme”, hvis de dokumenterer israelske overgreb.
- IDF og det israelske udenrigsministerium er knyttet til smear-kampagner rettet mod humanitære arbejdere og reportere – især dem, der opererer i Gaza eller Jerusalem.
Rejseforbud og visumophævelser:
- Palæstinensiske fortalere, akademikere og journalister nægtes indrejse til vestlige lande, flagget ved grænser eller forbydes fra taler under vage anklager om “ekstremisme” eller “terror-sympatier”.
Kort sagt bliver aktivisme selv omdefineret som en trussel – ikke fordi det udgør en risiko for offentlig sikkerhed, men fordi det truer narrativ kontrol.
Kulturel krigsførelse: Sletning af palæstinensisk legitimitet
Den statsstøttede undertrykkelse af solidaritet forstærkes af et bredere kulturelt projekt for at slette palæstinensisk legitimitet helt.
Akademisk undertrykkelse:
- Kurser om settler-kolonialisme, apartheid eller indfødt modstand fratas finansiering eller politisk målrettes, hvis de inkluderer Palæstina.
- Konferencer aflyses, talere deplatformes og videnskabelige publikationer censureres under pres fra hasbara-alignede finansiører.
Medie-sanering:
Vestlige medieinstitutioner fortsætter med at:
- Frame israelsk aggression som “selvforsvar”
- Undgå termer som besættelse, etnisk rensning eller apartheid
- Platform hasbara-“eksperter” over palæstinensiske forskere
Journalister, der udfordrer denne framing, irettesættes, fjernes fra opgaver eller står over for online chikane-kampagner.
Kulturel sortelisting:
- Kunstnere, filminstruktører og musikere, der udtrykker støtte til Palæstina, de-inviteres, sortelistes eller straffes, især i USA- og UK-festival-kredse.
- Store kulturelle finansiører kræver ofte indirekte “anti-BDS” overholdelse, der binder finansiering til politisk stilhed.
Modstand og afsløring – Brydning af hasbara-maskinen
Hasbara trives på kontrol: af medier, af beskeder, af opfattelse. Det afhænger af at overvælde informationsøkosystemet med sin version af virkeligheden, mens det stilner konkurrerende narrativer gennem lovkrigsførelse, censur og psykologisk tvang.
Men selv det mest sofistikerede propagandasy stem har grænser – og revner.
På trods af hasbaras dominans på tværs af vestlige institutioner og digitale platforme er et globalt mod-narrativ opstået. Det er decentraliseret, digitalt indfødt, moralsk forankret og ofte drevet af dem uden institutionel magt – journalister, aktivister, kunstnere, overlever og teknologer forpligtet til sandhedsfortælling under sletning.
Vidnesbyrds magt: Journalistik som modstand
En af de mest potente former for modstand mod hasbara er handlingen at bære vidnesbyrd – især i realtid.
Borgerjournalistik:
- I Gaza-krigene 2023–2025 kom meget af det, verden kender, ikke fra mainstream-udgivelser, men fra direkte videoptagelser fanget af palæstinensere og delt via sociale medier.
- Disse rå vidnesbyrd – mødre i sorg, bombet hospitaler, sårede børn – skærer gennem sanerede narrativer og nåede millioner, ofte før de kunne censureres.
Undersøgende rapportering:
Udgivelser som +972 Magazine, The Intercept, Middle East Eye og Electronic Intifada fortsætter med at dokumentere:
- Israelske militære desinformationskampagner
- Overvågningsteknologier brugt mod palæstinensere
- Vestlig medskyldighed i våben salg og censur
Uafhængige journalister på platforme som Substack og Patreon har omgået redaktionelle begrænsninger for at udgive kritisk rapportering censureret andetsteds.
Arkiv-aktivisme:
- Kollektiver som Forensic Architecture og Visualizing Palestine bruger data, kortlægning og OSINT (Open Source Intelligence) til at skabe uimodsigelige, dokumenterede optegnelser af israelske krigsforbrydelser, landbeslaglæggelse og apartheid-politikker – ressourcer nu brugt i internationale juridiske indlæg og menneskerettighedsrapporter.
Med erkendelse af, at mainstream-platforme som X, TikTok og Instagram nu er dybt kompromitteret, vender mange teknologer og fællesskaber sig til decentraliserede og etiske alternativer. To af de mest bemærkelsesværdige er Mastodon og UpScrolled.
Mastodon: Decentraliseret mikroblogging
Mastodon er del af Fediverse – et netværk af decentraliserede, bruger-kontrollerede sociale platforme. I modsætning til X ejes Mastodon ikke af en milliardær, serverer ikke annoncer og kuraterer ikke indhold algoritmisk.
- Lokal moderation betyder, at pro-palæstinensisk indhold er mindre tilbøjeligt til at blive begravet algoritmisk eller forbudt.
- Mange Mastodon-instanser støtter eksplicit anti-koloniale, anti-apartheid og pro-retfærdighed rammer.
- Journalister og organisatorer, der er blevet deplatformet på X, har genoprettet tilstedeværelse på Mastodon, bruger det som et sikrere hub for arkivering og forstærkning af modstand.
Mastodon er ikke en perfekt løsning – det har en mindre brugerbase og begrænset rækkevidde – men det repræsenterer en model for digital solidaritetsinfrastruktur, der modstår virksomheds erobring og algoritmisk bias.
UpScrolled er et voksende alternativ til traditionelle nyhedsfeed-apps med vægt på:
- Algoritmisk transparens
- Fællesskabsdrevet indholds curation
- Mental sundhedsbevidst design
I stedet for at bruge engagement-maksimerende algoritmer giver UpScrolled brugere mulighed for at vælge, hvad de ser og følge betroede kuratorer, frem for mærker eller influencere.
I hasbara-konteksten:
- UpScrolled tilbyder en platform immune over for mætningstaktikker og indholdsoversvømmelse.
- Det bruges af medieuddannere og aktivister til at dele ufiltreret opdateringer, især under indholds-blackouts på andre platforme.
- Dets fokus på bevidst informationsforbrug skaber plads til nuance, historie og etisk vidnesbyrd.
Selvom det stadig er i vækst, repræsenterer UpScrolled en etos for digital modstand – hvor feeden bliver et rum for refleksion, ikke tvang.
Kollektive erindringsprojekter
Hasbara afhænger af historisk sletning: af Nakba, af tidligere massakrer, af årtier med fordrivelse. Som svar arbejder en ny generation af skabere på at bygge mod-historier, der bevarer palæstinensisk erfaring og re-indskriver erindring i det digitale fælles.
Digitale mindesmærker og kunst:
- Kunstnere og kodere har skabt interaktive kort over ødelagte landsbyer, virtuelle mindesmærker for de døde i Gaza og arkiver af kolonial vold knyttet til global imperial historie.
- Projekter som Decolonize Palestine og Palestinian Archive kuraterer tekster, billeder og mundtlige historier, der modstår forenkling og historisk amnesi.
Fællesskabsuddannelse:
- Græsrødder-uddannere arrangerer teach-ins, læsegrupper og online-kurser for at genvinde historisk kontekst og udfordre propagandanarrativer.
- Zine-kollektiver og digitale biblioteker er opstået som uformelle, men magtfulde værktøjer for politisk re-uddannelse uden for institutioner.
Juridisk og institutionel modstand
Selv inden for kompromitterede systemer møder hasbara voksende modstand:
Menneskerettigheds juridisk handling:
- Grupper som Al-Haq, Adalah og Defense for Children International-Palestine bruger hasbaras egne forvrængninger som bevis i internationale retssager, inklusive folkedrabs- og apartheid-sager.
Universitetets organisering:
- Studerende fortsætter med at udfordre forbud mod palæstinensisk solidaritet gennem protester, besættelser og retssager.
- Juridiske koalitioner har succesfuldt udfordret anti-BDS-love i amerikanske domstole, argumenterende for, at de krænker forfatningsmæssig ytringsfrihedsbeskyttelse.
Whistleblower-afsløring:
- Tidligere medarbejdere i sociale medievirksomheder og NGO’er lækker nu interne dokumenter, afslører hvordan algoritmer blev justeret og indholdsmoderationspolitikker udarbejdet i koordinering med israelsk lobby-tryk.
Global solidaritet: Genforbindelse af kampen
Måske mest magtfuldt forbinder den globale modstand mod hasbara Palæstina med andre befrielsesbevægelser:
- Indfødte fællesskaber genkender delte mønstre af settler-kolonialisme
- Sorte befrielsesbevægelser navngiver den delte logik i politimiliterisering
- Anti-apartheid-veteraner i Sydafrika peger på Israels replikation af deres tidligere undertrykkere’s playbook
Denne intersectionelle solidaritet gør det sværere for hasbara at isolere og stemplere palæstinensisk modstand. Det repositionerer Palæstina ikke som en unik sag af konflikt, men som et fokuspunkt i den globale kamp mod imperium, overvågning og uretfærdighed.
Det, der ikke kan ses væk – Sandhed, erindring og kollaps af narrativ monopol
I årtier opererede Israels hasbara-maskine med bemærkelsesværdig succes. Det projicerede et stramt styret billede: en demokratisk stat under belejring, en moralsk hær i selvforsvar, en vestlig allieret plaget af irrationel had. Dette narrativ eksisterede ikke blot ved siden af virkeligheden – det erstattede den, siving ind i lærebøger, overskrifter, politikker og følelsesmæssige reflekser.
Men narrativer, ligesom regimer, kan kollapse.
Og i de seneste to år er noget irreversibelt sket.
På trods af milliarder brugt på public relations, influencer-kampagner, algoritmisk manipulation, juridisk undertrykkelse og institutionel erobring har sandheden brudt igennem. Ikke fordi det blev tilladt – men fordi det blev tvunget gennem revnerne, båret af overlever, dokumenteret af vidner og forstærket af netværk af almindelige mennesker, der nægtede at kigge væk.
Det, vi har set i Gaza, på Vestbredden, i Jerusalem – det, vi har lært fra whistleblowers, fra digitale efterforskere, fra historikere og børn og digtere – kan ikke ses væk.
Det har ændret diskursen.
Og det har ændret os.
Kollaps af narrativ monopol
Hasbara opererede engang med næsten-total kontrol over den dominerende diskurs i Vesten. Det vandt ikke kun debatter – det satte betingelserne for, hvad der kunne debateres.
Men det monopol er brudt.
- Sociale medier brød vagtpoststrukturen, selv mens Israel hasterede for at genoprette kontrol gennem erhvervelser og moderationspres.
- Borgerjournalistik oversvømmede tidslinjer med usanitær virkelighed, hvilket gjorde det sværere at kigge væk fra krigsforbrydelser iklædt “forsvar”.
- Palæstinensiske historikere, kunstnere og aktivister tog deres retmæssige plads i global diskurs, nægtede at blive talt om i stedet for til.
Ja, platforme som X og TikTok er senere blevet genbrugt til at undertrykke det brud – men skaden på det dominerende narrativ er gjort. Hasbara kan stadig forvride. Men det kan ikke længere slette.
En global moralsk genkalibrering
For mange har de sidste to år tjent som en moralsk opvågning:
- Det, der engang framedes som komplekst, forstås nu som kolonialt.
- Det, der engang sås som “konflikt”, forstås nu som apartheid.
- Det, der engang maledes som forsvar, genkendes nu som dominans.
Vi har set børn dø live på stream, journalister myrdet i koldt blod, hospitaler forvandlet til ruiner – og berettigelserne smuldrer i realtid.
Vi har også set mennesker rejse sig på tværs af grænser, forbinde Palæstina med globale kampe mod racisme, overvågning, militarisme og statsvold.
Dette er ikke et flygtigt øjeblik. Det er en moralsk genkalibrering – og hasbara har ingen algoritme magtfuld nok til at vende det om.
Erindring som modstand
I hjertet af hasbara er et simpelt mål: sletning.
- Sletning af Nakba
- Sletning af kolonial vold
- Sletning af palæstinensisk menneskelighed
- Sletning af dem, der tør huske og navngive, hvad de har set
Og så er modgiften – den mest radikale handling – at huske.
At arkivere. At citere. At vidne. At undervise. At tale, selv når det er upopulært. Især når det er upopulært.
Erindring er ikke passiv. Det er et våben. Et, der ikke kan købes, begravet eller brandet ud af eksistens.
Arbejdet foran: Fra narrativ modstand til strukturel ændring
At afsløre hasbara er kun det første skridt.
Den ægte opgave ligger i:
- Dekolonisering af uddannelse, så fremtidige generationer ikke længere opdrages i uvidenhed
- Udfordring af virksomhedsmedier og tech-monopoler, der er blevet medskyldige i krigspropaganda
- Krav om ansvarlighed for forbrydelser maskeret af PR
- Støtte til palæstinensisk befrielse ikke kun retorisk, men materielt
Vi må spørge os selv ikke kun, hvilke sandheder vi nu ser – men hvilke ansvarligheder de sandheder pålægger os.
Det, der er set, kan ikke ses væk
Der er ingen vej tilbage.
Billederne er brændt ind i tidslinjen for global bevidsthed. Navnene på de døde lever i vores feeds, vores digte, vores protester, vores politikker. Historien kan ikke længere omskrives i realtid uden modstand.
Kollapsen af narrativ monopol er ikke kun en mediehistorie. Det er en historie om hvilken slags verden, vi er villige til at leve i, og om vi er forberedte på at se den klart – selv når den klarhed koster os komfort.
Og når set klart, kan det ikke ses væk.
Når hørt, kan vi ikke lade som om, vi var døve.
Når lært, kan vi ikke vende tilbage til uvidenhed.
Referencer & Yderligere læsning
Bøger og akademiske kilder
- Baroud, Ramzy. The Last Earth: A Palestinian Story. Pluto Press, 2018.
- Pappé, Ilan. The Ethnic Cleansing of Palestine. Oneworld Publications, 2006.
- Khalidi, Rashid. The Hundred Years’ War on Palestine. Metropolitan Books, 2020.
- Erakat, Noura. Justice for Some: Law and the Question of Palestine. Stanford University Press, 2019.
- Herman, Edward S., and Noam Chomsky. Manufacturing Consent: The Political Economy of the Mass Media. Pantheon, 1988.
- Fuchs, Christian. Social Media: A Critical Introduction. Sage Publications, 2021.
- Morozov, Evgeny. The Net Delusion: The Dark Side of Internet Freedom. PublicAffairs, 2011.
Journalistisk og undersøgende rapportering
- +972 Magazine - www.972mag.com
Dybdegående undersøgelser i israelsk militærpolitik, hasbara, digital overvågning og besættelsen.
- The Intercept - www.theintercept.com
Undersøgelser i amerikansk medskyldighed, lobbyindflydelse og tech-platform manipulation.
- Middle East Eye - www.middleeasteye.net
Felt-rapportering og medieanalyse på tværs af regionen.
- Electronic Intifada - www.electronicintifada.net
Uafhængig palæstinensisk journalistik, der afslører desinformation og rettighedsbrud.
- The Guardian: “TikTok undertrykker palæstinensisk indhold under Gaza-bombardementer, siger skabere.” (2023)
- Wired: “X er nu et våben i Israel-Palæstina-informationskrigen.” (2024)
- The New York Times: “Larry Ellisons indflydelse i Washington vokser, mens Oracle udvider sig.” (2025)
- Haaretz: “Hvordan det israelske udenrigsministerium finansierer digitale propagandakampagner.” (2023)
Officielle dokumenter og lækager
- 2019 israelsk Strategi- og Udenrigskontor bud for en hemmelig digital kampagne: ~3 millioner NIS budget
- IHRA Definition af antisemitisme (adopteret og udfordret globalt): www.holocaustremembrance.com
- AIPAC 2024 Lobby-disclosures: OpenSecrets.org
- Twitter/X Community Notes Retningslinjer og Musk-udsagn (arkiveret via Internet Archive og Tech Policy Center)
- Oracle Medarbejder Åbent Brev, intern protest vedrørende pro-israelsk virksomhedskultur (lækket i 2025 via TechLeaks)
- Forensic Architecture: www.forensic-architecture.org
Multimedia-undersøgelser i israelske krigsforbrydelser og narrativ undertrykkelse.
- Visualizing Palestine: www.visualizingpalestine.org
Infografikker og data-drevne narrativer, der udfordrer hasbara-framing.
- AlgorithmWatch: www.algorithmwatch.org
Studier i politisk bias i indholdsmoderation og algoritmisk forstærkning.
- Mastodon Dokumentation: docs.joinmastodon.org
For at forstå, hvordan decentraliseret moderation støtter modstandsmedier.
- UpScrolled (Beta): www.upscrolled.org
Tidligstadies platform, der eksperimenterer med etisk social media-design og dekoloniseret curation.
Juridiske og menneskerettighedsressourcer
- Al-Haq: www.alhaq.org - Palæstinensisk menneskerettigheds juridisk NGO
- Adalah: www.adalah.org - Juridisk Center for Arab Minoritetsrettigheder i Israel
- Defense for Children International – Palestine: www.dci-palestine.org
- Human Rights Watch: Rapporter om Israels apartheid-praksisser (2021–2025)
- Amnesty International: “Israels Apartheid mod Palæstinensere” (2022)
Aktivist- og uddannelsesressourcer
- Decolonize Palestine: www.decolonizepalestine.com
Open-source, citations-tunge nedbrydninger af nøgleemner som hasbara, BDS og Nakba-benægtelse.
- Jewish Voice for Peace: www.jewishvoiceforpeace.org
Ledende anti-zionistisk jødisk organisation, der udfordrer amerikansk politik og israelsk apartheid.
- BDS Movement Officielt Site: www.bdsmovement.net
Ressourcer, kampagneværktøjer og juridiske opdateringer om boykot-advocacy.
- Palestine Legal: www.palestinelegal.org
USA-baseret juridisk støttegruppe, der forsvarer rettighederne for aktivister og studerende.
Yderligere læselister og kuraterede arkiver
- “Reading Palestine” pensum af Columbia Students for Justice in Palestine (2024)
- “Digital Apartheid: A Reader on Algorithmic Bias and Israel” (TechSolidarity, 2025)
- “Platform Censorship and Political Bias” - MIT Media Lab Journal (Forår 2025)
For arkiv- og langsigtede undersøgelser
