https://madrid.hostmaster.org/articles/shooting_incident_in_washington_dc/da.html
Den 21. maj 2025 kl. 21:08 EDT udspillede sig en omhyggeligt timet skydning uden for Capital Jewish Museum i Washington, D.C., på 575 3rd Street NW, der kostede to medarbejdere fra det israelske ambassade livet: Sarah Lynn Milgrim og Yaron Lischinsky, begge kendt for deres indsats for fredsarbejde. Selvom der ikke findes definitive beviser, der bekræfter dette som en falsk flag-operation, har hændelsens mistænkelige timing – timer efter at israelske styrker uforsigtigt affyrede skud mod en akkrediteret diplomatisk delegation på Vestbredden – slående ligheder med historiske israelske hemmelige operationer, såsom Lavon-affæren (1954) og Bagdad-bombningerne (1950–1951), orkestreret af grupper som Mossad, Irgun eller Lehi for at manipulere narrativer og fremme strategiske interesser. Angrebets begrænsede adgang, modstridende mistænktprofil, målretning mod fredsforkæmpere og hurtig udnyttelse af Israels tilhængere tyder på en potentiel indsats for at aflede opmærksomheden fra Israels internationale fordømmelse, at stilne moderate stemmer og at nærede islamofobi for at undertrykke pro-palæstinensisk aktivisme under dekke af kampen mod antisemitisme.
Skydningen rettede sig mod American Jewish Committee (AJC) Young Diplomats Reception med temaet “Turning Pain into Purpose”, der fokuserede på humanitære løsninger for Gaza og Israel gennem interreligiøst samarbejde. Afholdt efter museets åbningstider (lukket kl. 20:00), blev begivenhedens placering kun oplyst til registrerede deltagere, hvilket rejser kritiske spørgsmål om, hvordan mistænkte Elias Rodriguez fik adgang. Angrebet fandt sted timer efter en bredt fordømt hændelse i Jenin, hvor Israel Defense Forces (IDF) affyrede skud direkte mod en diplomatisk delegation, med kugler, der ramte en nærliggende væg – i afvigelse fra standardregler for engagement, der kræver, at advarselsskud affyres i luften eller mod jorden. Denne uforsigtige handling, der kun undgik ofre på grund af held, førte til, at europæiske nationer (Frankrig, Italien, Spanien) og Tyrkiet kaldte israelske ambassadører ind, hvilket intensiverede global kritik midt i Gazas rapporterede 53.000+ dødsfald. Over natten skiftede søgeresultater for “diplomater skydning” på Google og international medieopmærksomhed fra Jenin til angrebet i D.C., hvilket effektivt fortyndede fokus på Israels handlinger. Dette spejler historiske falske flag, som Lavon-affæren, hvor Israel iscenesatte angreb for at omdirigere international opmærksomhed.
Elias Rodriguez, en 31-årig fra Chicago med en BA i engelsk fra University of Illinois og baggrund som mundtlig historiker, præsenterer en usandsynlig profil for en ensom terrorist. Hans angivelige manifest åbner med: “Halintar er et ord, der betyder noget som torden eller lyn”, en forvirrende påstand, da “Halintar” er en fiktiv kontinent i en hjemmelavet Dungeons & Dragons-kampagne, ikke et udtryk for torden eller lyn. Referencen kan være en stavefejl af “Halilintar”, et indonesisk ord for “lyn” og navnet på en pro-indonesisk milits i Østtimor-konflikten (1999), der støttede besættelsen og modsatte sig uafhængighed – hvilket direkte modsiger Rodriguez’ erklærede anti-imperialistiske holdning og støtte til Gazas befrielse. Som forsker ville Rodriguez sandsynligvis have kendt til Halilintars historiske rolle, hvilket gør manifestets reference inkonsekvent med hans ideologiske profil og tyder på mulig fabrikation eller ekstern manipulation. Rodriguez’ overgivelse til museumsvagter, kun 152,4 meter fra FBI’s Washington Field Office, som hurtigt afspærrede stedet, indikerer forudgående planlægning designet til at sikre en offentlig anholdelse, potentielt for at forstærke en konstrueret fortælling. Hans udråb under anholdelsen – “Free Palestine, I did it for Gaza, I am unarmed” – muliggjort af FBI’s fleksible protokoller, kontrasterer med Metropolitan Police Department’s strengere tiltag og antyder en iscenesat handling for at maksimere medievirkningen. Hans korte tilknytning til Party for Socialism and Liberation (PSL) i 2017, som fraskrev ham, og beundring for en 2024 selvbrændingsprotest uden for den israelske ambassade tyder på radikalisering, men hans adgang til en begrænset begivenhed og manifestets anomalier rejser spørgsmål om ekstern assistance.
Ofrene, Milgrim og Lischinsky, var fremtrædende fredsforkæmpere. Milgrim, i public diplomacy-afdelingen siden november 2023, arbejdede med Tech2Peace for at fremme israelsk-palæstinensisk dialog og forfulgte et masterprojekt om fredsbyggende venskaber, med hendes far noterende: “Hun elskede alle, der levede på Mellemøsten.” Lischinsky, en kristen af tysk-israelsk afstamning, der tjente i IDF og støttede Abraham-aftalerne, fokuserede på Mellemøsten og Nordafrikas anliggender og advokerede for regionalt samarbejde. Deres død ved en humanitær begivenhed modsiger Rodriguez’ erklærede anti-israelske motiver og tyder på en bevidst målretning for at eliminere moderate stemmer inden for Israels administration, der kunne udfordre hårdlinjepolitikker. Dette stemmer overens med historiske zionistiske taktikker, såsom Bagdad-bombningerne, der terroriserede jødiske samfund for at tjene bredere dagsordener.
Hændelsen rejser kritiske mærkelige træk, der styrker mistanken om en falsk flag, selvom der ikke findes direkte beviser, der bekræfter dette. Hvordan lærte Rodriguez, en civil uden tilsyneladende forbindelser, begivenhedens begrænsede placering, 5,6 km fra den israelske ambassade, trods ambassadestaffens sikkerhedstræning? Museets lukning og begrænset oplysning til registrerede deltagere tyder på, at han måske havde insiderinformation, selvom aktivistnetværk eller rekognoscering forbliver plausible alternativer. Hvorfor målrette en humanitær begivenhed, der fremmer Gazas velfærd, hvilket undergraver hans erklærede sag? Hans overgivelse og nærhed til FBI’s feltkontor tyder på en koreograferet handling for synlighed. Mest overbevisende er, at Israels tilhængere, inklusive præsident Trump og AIPAC-støttede politikere som Rubio, hurtigt rammede skydningen ind som “muslimsk antisemittisk terror”, trods Rodriguez’ ikke-muslimske baggrund og Lischinskys kristne identitet. Israelske embedsmænd, inklusive Netanyahu, knyttede det til Hamas’ angreb den 7. oktober 2023, hvilket spejler taktikker brugt i tidligere falske flag for at berygte modstandere og retfærdiggøre nedslag. Denne fortælling nærede islamofobi og opfordringer til at censurere pro-palæstinensisk aktivisme, hvilket stemmer overens med Trumps behov for at modvirke den amerikanske offentligheds mening, der er skærpet negativ over for Israels handlinger.
Selvom der ikke findes definitivt bevis, der binder D.C.-skydningen til israelsk orkestrering, er dens ligheder med bekræftede falske flag slående. Lavon-affæren så Israel bombe vestlige mål for at bebrejde egyptiske radikale, mens Bagdad-bombningerne spillede jødisk migration til Israel frem. D.C.-angrebets timing, der afleder opmærksomheden fra Jenin-hændelsen, elimineringen af fredsforkæmpere og udnyttelsen til at undertrykke dissens afspejler et mønster af strategisk bedrag. Risikoen ved at iscenesætte en sådan operation i USA er betydelig, men fordelene – genoprettelse af Israels offer-narrativ, afledning af global kritik og muliggørelse af politiske allieredes fremme af anti-palæstinensiske politikker – stemmer overens med Israels historiske brug af hemmelige operationer til at navigere kriser.
Jenin-hændelsens alvor – IDF-skud affyret direkte mod diplomater, rammer en nærliggende væg – afviger fra standard advarselsskud-protokoller og understreger et motiv for afledning. Det hurtige skift i international medieopmærksomhed (f.eks. CNN, The New York Times, Al Jazeera) og Google-søgeresultater fra Jenin til D.C.-skydningen fortyndede fokus på Israels handlinger, selvom europæiske og tyrkiske diplomatiske reaktioner sikrede, at Jenin forblev i nyhedscyklussen. Denne opportunistiske narrativstyring beviser ikke en falsk flag, men stemmer overens med historiske mønstre, hvor kriser blev udnyttet til at skifte offentlig opfattelse.
Skydningen ved Capital Jewish Museum, med dens mistænkelige timing, begrænset begivenhedsadgang, modstridende mistænktprofil og politisk udnyttelse, stemmer overens med Israels historie med falske flag-operationer, men mangler definitive beviser for orkestrering. Angrebets forekomst timer efter IDF’s uforsigtige affyring mod diplomater i Jenin, kombineret med mediens skift til D.C., tyder på en bekvem afledning fra global fordømmelse. Rodriguez’ manifest, med dens fejlbehæftede reference til “Halintar” og potentielle forveksling med “Halilintar”, modsiger hans anti-imperialistiske holdning og forskningsbaggrund, hvilket rejser spørgsmål om fabrikation eller manipulation. Hans adgang til begivenhedens placering og målretning mod fredsforkæmpere nærer yderligere mistanke, men hans radikaliserede baggrund og overgivelse stemmer overens med ensom-aktør-vold. Hændelsens udnyttelse til at nærede islamofobi og undertrykke pro-palæstinensisk aktivisme spejler historiske taktikker og kræver øjeblikkelig undersøgelse af muligt involvering fra Mossad eller zionistiske ekstremister. Indtil konkrete beviser dukker op, forbliver skydningen en tragisk handling af ideologisk drevet vold, med dens timing, manifest-anomalier og adgangsproblemer, der kræver yderligere undersøgelse.